Et krigsudbrud og dets fortolkninger

Det er tankevækkende – og skræmmende – at store historiske begivenheder med skæbnesvangre, ja katastrofale konsekvenser, kan komme helt uventet for almindelige mennesker. De kan melde sig nærmest uden varsel, og på et øjeblik, selv hvor ulykkens sande omfang endnu en tid er skjult, kan de rejse sig vældige og altoverskyggende, stille sig som uafrystelige ledsagere til al daglig virksomhed, for altid forandre vilkår og forventninger, forhindre planer, som var rede til at blive fulgte, og tilintetgøre håb, som var på vej til at blive opfyldte.

Og det er nok så skræmmende – og ganske forbløffende – at sligt i det første overrumplede øjeblik kan give anledning til begejstring, endda jubel, blandet med en opstemt følelse af højtid. Men det var just det, der skete i sommeren 1914, da den første verdenskrig brød ud. Ganske vist var krigen forudset af mange indsigtsfulde statsmænd og kommentatorer, og det havde heller ikke skortet på udtalelser og aviskommentarer, der meldte om krig som en mulighed. Men det havde alt sammen karakter af akademisk snak, og inderst inde frygtede selv de mest kyndige ikke for alvor krig. Situationen var den paradoksale, at krigen både var ventet og dog kom som et chok.

I denne bog skildres først de begivenheder, der førte frem mod krigsudbruddet i 1914, og nogle af de fortolkninger, en forfærdet eftertid har søgt at give, undersøges. Spørgsmålet om katastrofens årsager diskuteres lidt nærmere. Det helt store spørgsmål: Kan det ske igen? – Og hvordan undgås det? kan selvsagt ikke besvares til fulde. Men spørgsmålet bør holdes i tankerne, og det bør stadig give anledning til debat. Bogen lægger op til en sådan.