Denne genudgivelse af Heideggers brev rummer først og fremmest hans opgør med humanismen og den franske eksistentialisme, men berører samtidig de fleste af senværkets temaer, hvorfor det er en glimrende indgang til forfatterskabet. Humanismebrevet blev oprindeligt skrevet i 1946 på foranledning af vennen Jean Beaufrets spørgsmål om humanismens aktuelle indhold. I stedet for at svare direkte på spørgsmålet drøfter Heidegger hans samtid som kulminationen på den vestlige metafysiks historie. Her er mennesket isoleret af teknikken i forhold til alt værende, og denne isolation forstærkes af de skiftende ismer. Som offentligheden giver plads for. Brevet afgrænser humanismens tid gennem alt det, den er fremmed for, som f.eks. det guddommelige, den før-sokratiske tænkning og digtningen.
