Et brev om "humanismen"

Den tyske filosof Martin Heideggers berømte og berygtede brev om humanismen fra 1946 er en filosofisk klassiker. Det står centralt i hans tænkning og er en glimrende introduktion til en række temaer i forfatterskabet, ikke mindst begrebet om teknikken, der ifølge Heidegger ikke udgør en modsætning til den humanistiske tradition, men tværtimod er dens nuværende skikkelse. Mennesket er i humanismens og teknikkens tidsalder fremmedgjort og isoleret i forhold til alt værende og kan kun læses fra sin aktuelle nød gennem en genåbning af spørgsmålet om, hvad det humane er og mere generelt, hvad det værendes sandhed er?

Begrebet om det humane forstås hos Heidegger således, at "menneskets væsen er væsentligt for værens sandhed, dog således, at det i overensstemmelse hermed ikke kommer an på mennesket som sådan." Mennesket er det værende, for hvem kan væren træde frem, det væsen der kan spørge til det værendes væren.

Næsten tres år efter dets tilblivelse er Heideggers brev stadig blandt de vægtigste indlæg i diskussion af, hvad humanisme er, og det synes derfor at være mere aktuelt end nogensinde før.

Heideggers filosofiske arbejde hører til de vigtigste i moderne filosofi, og han har været en stor inspirationskilde for den franske postmodernisme med Michel Foucault, Jacques Derrida og Jean-Francois Lyotard i spidsen.