Eskapisten er ikke opmærksom på det.
Men idet han vågner op i et tog, efter en gedin bytur, på vej i den stik modsatte retning af, hvad der oprindeligt blev planlagt under black outet, finder han ud af, at en vis gudinde har smidt ham ud i endnu et eventyr af drengerøvet karakter, fyldt med semipornografiske, mandschauvinistiske og grænseprægede tilfældigheder.
Men hvis bare man møder verdenen med en pind i øret, en hånd i skridtet og en selvironisk smøg i kæften...
Ja, så går det sgu ikke helt galt.