De fleste mennesker ønsker sig en god død på samme måde, som vi ønsker os et godt liv. Det gode liv kan vi arbejde på at få, mens vi er i live, men hvordan forbereder vi os på den gode død, når vi ikke har lyst til at forholde os rigtigt til den? Hvordan kan vi mennesker forsone os med døden, ikke mindst vores helt egen, når hovedparten af os frygter den? Og skal vi det?
Kim Gørtz kredser i dette sidste bind i Vildfarelsernes trilogi om døden – menneskets forgængelighed. Erkend din død, menneske handler om at se døden i øjnene, dels sin egen død, dels menneskehedens død. Men bogen handler også om at være blind i forhold til indsigtens væsen, erkendelsens befrielse, venskabet og forsoningen med sig selv, livet og døden.
Erkend din død, menneske beskæftiger sig med dødsangst, håndteringen heraf, dødserkendelse og en radikalt ændret livsførelse. Den har ikke fokus på at begræde det faktum, at vi alle skal dø, men snarere på at se vores død i øjnene, gå vores egen død i møde, i livet, med oprejst pande, med mod og styrke. Når vi erkender, at vi er på lånt tid, kan vi bedre komme til tåls med, hvad vi er, hvem vi er, hvad vi skal og bliver nødt til at gøre.
Med udgangspunkt i psykologiske perspektiver fra dels den freudianske matrice udi dødsdrifter, dels Yaloms eksistenspsykologiske pointer herom fokuserer Kim Gørtz på at give et begreb om døden ved at opleve den gennem beretninger om erfaringer hermed fra filosofiske tænkere gennem tiderne. Han anskueliggør døden som en tilblivelsesform og giver et bud på en decideret håndbog i dødslæren, en personligt anlagt thanatologisk håndbog, som på tværs af tider og traditioner og geografiske længde- og breddegrader, kulturer, religion, sprog, filosofi, m.m., kan forlene os med os selv, livet og dødens komme.
Erkend din død, menneske er en arbejds- og refleksionsbog, der kommer ind på følgende:
Begreber om døden gennem den vestlige filosofiske og psykologiske tænkning; de refleksive, teoretiske og drømmende aspekter. Oplevelser om døden gennem egne skitser og øvelser; de praktiske, personlige og metodiske aspekter. At blive i stand til at indse døden som noget andet og mere end vores helt eget endeligt; de mere spirituelle, symbolske og religiøse aspekter.
