Hanne Gravgaard (født 1935) skriver i Erindringsglimt om sit liv og sin slægt. Bogen er på den måde et supplement til hendes to tidligere udgivelser: Kære Bo, hvori hun i digterisk form beskriver den afgørende fase af sit liv, hvor hun møder og – for hende selv uforståeligt - adskilles fra sin store kærlighed, Johannes Sløk, og de sammen får sønnen Bo, der tragisk dør af leukæmi, kun fem år gammel; - og Kære Hanne, som er en publikation af Sløks kærlighedsbreve til hende.
Erindringsglimt handler om hele Hanne Gravgaards liv og går også i enkelte afsnit længere tilbage i historien for at give et billede af, hvordan man må forestille sig, at livet er blevet levet af Hannes forfædre og -mødre, og af, hvordan livsvilkårene har været for dem.
Hanne Gravgaard har valgt at skrive om sig selv i tredje person. Læseren bliver hurtigt klar over, at det er et godt valg, fordi det giver forfatteren langt større mulighed for at forholde sig til sig selv og sine oplevelser. Fortællingen gøres på denne måde ekstra levende og nogle steder næsten romanagtig.
Erindringsglimt er meget mere end en selvbiografi. De fine skildringer af især barndommens verden, dens lege, tanker og oplevelsesmåder vil appellere til enhver. Og så er det ganske forunderligt så mange mennesker, Hanne Gravgaard har kendt og kender – heriblandt ikke så få, som er alment kendt i offentligheden.
