Slangerup hører til blandt Danmarks ældste byer, og den blev meget tidligt købstad. Dens oprindelse skyldes beliggenheden ved et trafikalt knudepunkt, hvor der blev opført en kongsgård. Omkring år 1100 byggede kongen en meget stor kirke, og i tilknytning til den blev et kloster opført i slutningen af 1100 tallet.
Allerede i 1200-tallet omtales byen som købstad sammen med Helsingør, der var en udpræget søfartsby.
Slangerup har ikke mange synlige bygninger fra købstadstiden udover den imponerende Sankt Mikaels kirke og så byens middelalderlige gadenet og torve i bykernen, men som fredede monumenter under jorden ligger fundamenterne til Erik Ejegods store basilika og klostret. Selvom adskillige arkivalier er bortkomne i tidens løb, har købstaden Slangerup kunnet bidrage med mange oplysninger og regnskaber fra middelalderen.
Beretningen om Slangerup afsluttes med Bent Lunds iagttagelser fra 40 års medlemskab af kommunalbestyrelsen, startende i Uvelse Sogneråd i 1967 og afsluttende med 25 års borgmesterhverv i Slangerup indtil kommunalreformen i 2006.
