Torunn er syvogtredive år gammel. Hun møder for første gang sine slægtninge, da hendes farmor dør. Hendes far Tor, som hun aldrig har haft noget forhold til, bor på slægtsgården uden for Trondheim. Farbroren Margido Neshov er bedemand i byen og ved at blive slidt op af gudstvivl og en ekstremt pågående enke. I København bor den tredje bror, Erlend, der stak af som ung og sprang ud som bøsse. Erlend er vinduesdekoratør og bor sammen med den danske avisredaktør Krumme.
Da Tor brækker benet, forlader Torunn det liv, som hun har bygget op i Oslo, for at hjælpe sin far med at passe gården. Hun er pludselig blevet arving til en gård, som hun aldrig har skænket en tanke. Men det er en gård i forfald.
Med Eremitkrebsene har Anne B. Ragde skrevet en roman, der vender op og ned på tilværelsen for de personer, som vi mødte i Berlinerpoplerne. De gør det så godt, som de kan. Men er den gode vilje og blodets bånd nok til samle slægten? Hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som næsten ikke kender hinanden?
