Er der nogen der hører efter?

Ja, der er som regel en del, der hører efter, hvad Elsa Gress har at sige. I denne essaysamling filosoferer Elsa Gress over modernismens klimaks, det moderne menneske, velfærdsstaten, kulturskizofreni og afdøde helte som Karen Blixen, Graham Greene og Aldous Huxley. Hun afsætter i øvrigt en stor del af bogen til tanker om USA‘s racekamp, mordet på John F. Kennedy og begrebet succes set med amerikanske øjne.



Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.