EPHEMERA MUNDI

Bogen bærer undertitlen »konversationsleksikon«, og i skandinavisk kontekst leder det automatisk associationerne mod den historiske udgivelse
Salmonsens Konversationsleksikon, der
blev publiceret i forskellige udgaver i
perioden 1893-1949. Salmonsens er et
ikonisk værk i dansk kulturhistorie og
fører nu sit efterliv på hylderne i diverse antikvariater eller blandt loppemarkedets kuriositeter, enten splittet op i
enkeltbind, eller hvis man er på udkig
og heldig, som samlet (og vægtig!) andenudgave med hele 25 bind og supplementsbind.



Langt fra så omfattende er denne publikation, som derfor bedre kan sammen-
lignes med den senere og mindre kendte
udgivelse Den Lille Salmonsens, der
dog stadig bestod af 12 bind og over
80.000 artikler og 10.000 henvisninger. Det er ikke tilfældet med Ephemera
Mundi, men her er i udgangspunktet
også kun tale om ét emne, nemlig Lasse
Krog Møllers værker.

På den måde handler dette leksikon
langt mere om, hvilken interesse og
hvilke tanker en kunstners praksis kan
afstedkomme, end hvilke fænomener,
der i bred forstand eksisterer. Sidst-
nævnte er det konventionelle leksikons
domæne, hvorimod lysten til at forene
den biografiske genre med den leksikale
udtrykker en langt mere subjektivt betonet appetit efter at finde ud af, hvad
det er, enkeltpersoner får øje på i et
kunstværk, og dermed hvad de tager
med sig af forestillinger og overvejelser.

Det betyder, at vi heller ikke har for-
søgt at styre bidragydernes valg af emner, men i stedet ladet dem gå på opdagelse i samtlige af de værker og tekster,
som Lasse Krog Møller har produceret
gennem de sidste 20 år. Bogen er således flere steder kommet til at indeholde
nummererede opslag omkring de samme emner og viser, her ganske afslørende, hvilke emner der bliver forbundetmed kunstnerens virke. Denne tendens
skal dog på ingen måde opfattes som
en art statistisk markør for, hvad der
fylder i Lasse Krog Møllers praksis. I
stedet skal den anskues som pudsige
eksempler på, hvordan ellers undseelige
materialer som cigaretskod og lamineringsplast, eller ditto steder som Vanlø-
se eller Åby, pludselig kan optage megen plads i bevidstheden hos dem, der
oplever hans værker.

Det er hele denne oversete verden, der
bryder frem af de ting og sager, som
kunstneren samler. Lasse Krog Møller
viser, og hans fremvisning er blevet
kaldt mystificerende, altså en form for
genfortryllelse af genstandene og stederne gennem en arkivarisk nidkærhed.
Jeg tror på, at hans praksis rent faktisk er at sammenligne med magikerens,
men for at forstå essensen i hans kunst,
må vi samtidig forstå dennes ærinde.
Magikerens største kunst er nemlig ikke
selve tricket, men derimod evnen til at
lede beskuerens opmærksomhed væk
fra det simple greb og erstatte det med
forundring. Dette er ikke mystik, men
nærmere at sammenligne med antropologens måde at demonstrere verdens
kompleksitet ved at fremhæve et udsnit
af den.

Lasse Krog Møller er således en dokumentarist, der tager kunstneriske
favntag med det, få andre tager notits
af, det som man er tilbøjelig til at overse
mellem alt det umiddelbart sensationel-
le. Magien består i at gøre det ordinære
til det spektakulære, og er derfor også
en hverdagstryllekunst. Sådan en kunst
kræver disciplin. Man kan ikke trække
det almene ud af en dagligdags kontekst
og forædle det uden at være vedholdende. Samlingen og arkivets logik bliver
her til kunstnerens logik. Det er den
metodiske efterlevelse af registreringen
og katalogiseringen, der bliver ramme-
sætningen for den kunstneriske oplevelse. Modsat den konventionelle samling
handler det dog ikke om akkumulering,
men om afgrænsning og udvælgelse.
Det er udsnittets kunst