Englesang og hornmusik

I 1950’ernes København kendte alle Hæren på gadeplan, og Vesterbro måtte gøre sig klar til at stå for skud, når vi stillede op uden for Templet. Vi blev trænet i at være på. Nogle kiggede beundrende på os, når vi kom marcherende. ”Man kan sige meget om Frelsens Hær, men de gør det nu meget godt”, lød det. Andre grinede og råbte ”Frelsens Hær. Sure tæer” efter os. På den måde kunne Frelsens Hær så at sige gøre meget ondt. Når vi var på vej tilbage, og mørket var begyndt at falde på, så vi tydeligt Hærens lysskilt ud mod Frederiksberg Allé. GUD SØGER DIG, stod der. Så skulle vi snart ind og have saftevand og sandkage.   ----"Forfatteren voksede op med hærens idealer og var som søn af højtstående medlemmer en naturlig del af dens fortrop. Det har givet ham et personligt kendskab til ideologier og omvendelsesmetoder inden for den danske hærafdeling, som han fremstiller på en både interessant og loyal måde. Som bidrag til historien om Frelsens Hær på dansk grund er hans bog spændende læsning, men den bygger mere på barndomserindringer end på en decideret analyse... Hans eget personlige opgør... Uniformen snærede så at sige."Else Cederborg, litteratursiden.dk"Et opgør med Frelsens Hær... handler også om hans barndom og den oplevelse, det var at flytte til for eksempel Vesterbro. Han beskriver med fotografisk hukommelse, hvordan han mødte legekammerater, og hvordan han oplevede forskellen på den jyske og den sjællandske udtale af ord."Albertslund Posten“Frelsens Hær. Blod ild og showbiz på Vesterbro... en deltajeret skildring af det rapkæftede og forarmede Vesterbro, der er væk. Flyttet ud af byen til dens udkanter. Ifølge majoren, forfatterens far, bevægede hele flokken af gadesælgere, skærslibere, klunsere og sprittere sig på kanten af loven. De sidste stod i porte og ved de små stentrapper ned til kældrene langs drengens skolevej med deres muntre “godmorgen, den herre!” Hans mor bad til Gud om, at der ikke skulle ske ham noget, og det gjorde der heller ikke.” Pernille Stensgaard, Weekendavisen“Den frafaldne... Voksede op som barnesoldat i Frelsens Hær. Han havde ikke bajonetten, men kornetten som sit våben. Krigen var en guerillakrig, slagmarkenVesterbro i 1950´erne... Bliver fortalt på en sober måde... Ingen mudderkastning og ingen løftede pegefingre.. et meget sympatisk erindringsværk. Hjertet er med i prosaen”. Claus Mechlenborg, Kristeligt Dagblad"Bogens gode og stemningsmættede skildringer af livet på Vesterbro i 1950´ernes København vil uden tvivl vække minder hos dem, der kan huske den tid, mens beskrivelselsen af livet i og med Frelsens Hær vil være nyt for mange af os... en personlig og sansemættet erindringsbog".Poul Flou Pedersen, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter