En Vandrer i Åndeverdnerne

Hvor langt dette land strakte sig, var det umuligt at danne sig nogen forestilling om, eftersom den tunge atmosfære ligesom en tyk tåge lukkede for udsigten på alle sider, men min ledsager sagde mig, at det strakte sig gennem hele denne vilde og øde sfære. På sine steder fandtes der sammenhobede masser af sorte, sønderrevne klipper, på andre vide, øde ørkensletter, medens der på atter andre syntes at være steder med sort, stinkende dynd, fulde af væmmelige krybdyr, slimede uhyrer og kæmpe flagermus. Ligeledes fandtes der tætte, mørke skove fulde af gigantiske træer, af et frastødende udseende, næsten menneskelige i deres evne til at fange og indsnøre alle, som vovede sig ind blandt dem. Jeg har under mine vandringer i dette land selv set disse og andre skrækkelige strækninger, men hverken jeg eller nogen anden vil nogensinde rigtigt kunne beskrive dem i al deres grufuldhed.