Stemmen som tænkningens løftestang
”Mladen Dolars bog er mærkværdigt underholdende, sådan som kun store intellektuelle fortællinger kan være det. Man opdager undervejs, at stemmen er et helt centralt filosofisk spørgsmål og en nøgle til genfortolkninger af etik, æstetik, politik og metafysik. Stemmen forener kroppen og sproget, ligesom koglekirtlen gjorde det hos Descartes, men med helt andre konsekvenser.” – Henrik Jøker Bjerre, filosof
Hvad er en stemme for noget? Noget, vi kan beundre for dens skønhed? Noget, der overbringer mening fra en person til en anden? Er stemmen den bro, der forbinder den enkelte med de andre, naturen med kulturen, kroppen med sprog? Er stemmen ligefrem løftestang for vores tænkning? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles om og til stemmen i Mladen Dolars En stemme – ikke andet.
Stemmen blev først et centralt filosofisk anliggende i 1960’erne, hvor Lacan og Derrida uafhængigt af hinanden tog det op. Dolar videreudvikler Lacans ide om stemmen, som en af de vigtigste kropsliggørelser af det psykoanalytiske objekt. Dolar foreslår, at der ud over de to almindelige forståelser af, hvordan vi bruger stemmen; som medie for mening og som en kilde til æstetisk beundring, også er et tredje forståelsesniveau, hvor stemmen ses som et objekt, der er løftestang for tænkningen.
En stemme – ikke andet er både en teori om stemmen og en hæsblæsende tur op igennem idehistoriens hav af stemmer, fra de gamle grækere til den lacanianske psykoanalyse, vidende og vittigt fortalt af Dolar, hvilket gør bogen interessant for alle, der beskæftiger sig med kommunikation, filosofi, psykoanalyse, tale, retorik eller sang.
