Epidemien nåede sit højdepunkt i sensommeren på tærsklen til efterår.
De elleve selvmord skete inden for fem timer natten mellem fredag og
lørdag uden at være varslet, bebudet eller aftalt. Døden bredte sig som
pesten, ofrene så ud til at have smittet hinanden alene ved en berøring
eller et blik - bagefter talte man om en sygdom.
2008. Natten mellem den 31. august og den 1. september begår elleve
mennesker selvmord i en lille by i det fattige og isolerede Østgrønland.
Selvmordene breder sig som en epidemi, på tværs af alder, køn og
samfundslag. Tilsyneladende er der ingen forbindelse mellem dem, kun
enkelte af de døde kendte hinanden. Alligevel må den udenforstående
spørge sig selv, om der ikke er en sammenhæng en skjult forklaring.
En nat i Grøn land fortæller historien om elleve mennesker og deres
sidste timer, om hvorfor der denne nat skete det, der skete. Romanen er
også en fortælling om Grønland, dette ekstremernes land, med sin kulde
og ensomhed og sin livgivende magi.