En langtidssyg krydser sit spor

Romanen foregår i spændingsfeltet mellem nutiden og den fortid, der skabte den. Romanens hovedperson vågner op efter, hvad hun må kalde ”Det store jordskælv” og er tilsyneladende den eneste overlevende. Fra en tryg hverdag i et system med faste pladser, hvor der passes på alle, må hun pludselig genopfinde en virkelighed og en tryghed. Det fører hende ud på en rejse, hvor hun opdager, at alt er anderledes, end hun troede. Hun higer efter at møde andre overlevende, men da hun endelig gør, må hun tvivle på, om det nu også er godt for hende. Den virkelighed, hun møder, strider imod hendes egen, og hun må vende op og ned på alt, hvad hun ved og er. På rejsen finder hun en bog fra fortiden, som er en meget personlig beretning om en kamp om overlevelse i et system, hvor kronisk sygdom er tabubelagt og fyldt med fordomme, skam og skyld. Hvor kampen om sandheden, virkeligheden og trygheden bliver et spørgsmål om kompromis og tilretning eller personlig undergang. På forunderlig vis kommer fortidens oplevelser til at blande sig med hendes oplevelser i hendes nutid, og hun må konstant revidere sin opfattelse af virkeligheden. Hvad er virkeligheden? Hvad er virkeligt? Er det virkeligt, når vi oplever det? Er oplevelsen det samme som sandheden? Er fortællingen om oplevelsen det samme som sandheden? Er det virkeligt, når vi læser det i en bog?  
Uddrag af bogenIgen vågnede hun uden en fornemmelse af, hvor hun var, eller hvad der var sket. Ah! Nu huskede hun. Det Store Jordskælv. Det var bare en drøm! Hun mærkede freden i sin krop og åbnede øjnene tillidsfuldt. Hendes tre nye venner sad og gloede på hende uden at sige et eneste ord. Åh nej! tænkte hun. Det var ikke en drøm … det er stadig et mareridt! Som om han kunne læse hendes tanker, udbrød Frygtløs: ”Lad være med at pibe! Du er i live, og vi er meget interesserede i at holde dig i live!” ”Og så godmorgen, i øvrigt!” tilføjede han. ”Vi var lige ved at tro, at Håbløs havde givet dig for meget fjollemedicin. Du har sovet i næsten tre døgn!” ”Hvad er der sket?” fremstammede hun. ”Fik I så chippen ud?” ”Det kan du tro, vi gjorde, og det er meget interessant, det du bærer rundt på. Men først skal du have noget at spise, og så skal jeg finde ud af, hvor meget du ved om dig selv.” Hun forstod ham ikke. Hun var umådelig træt i kroppen, og hendes hoved værkede. Hun tog sig til øret og mærkede forbindingen.      
Om forfatteren Sophia Noohra er oprindeligt uddannet lærer og coach, men kronisk sygdom tvang hende ind på en anden livsbane. Hun er desuden mor til 4. Udover denne roman har hun skrevet børne- og malebogsserien Alfepiger på Eventyr 1-3 samt en række små eventyr i bogen Magic Tales.