En fortælling om strategi, landkort, Rasmus Klump og Jazz

Naerværende artikel undersøger med udgangspunkt i Weicks teori om organisering som
meningsskabelse de kompetencer, der kan være brug for i fremtidens strategiske arbejde
i organisationer. Der lægges op til en mere legende tilgang i det strategiske arbejde, som
organisationer ellers bruger mange midler på – økonomisk og tidsmæssigt. Mange strategier
viser sig at være midlertidige eller forfejlede, og derfor er strategien i sig selv ikke
det vigtigste, men det at organisationsmedlemmerne løbende koordinerer, retter ind og
skaber mening ud fra de uventede hændelser, der måtte dukke op. Således kan denne
artikel ved hjælp af kortlægning, jazz og Rasmus Klump inspirere morgendagens organisationer
med dynamiske og fleksible tilgange til strategisk arbejde.