Egentlig ønskede jeg ikke at dø - jeg kunne bare ikke finde ud af livet

I 1992 forsøger Morten Thomsen at begå selvmord. Det lykkedes ikke for ham, men det bliver en skelsættende begivenhed, der sender Morten i en helt ny og uventet retning.  Han stifter Livslinien, frivilligorganisationen, der til stadighed vokser i antallet af henvendelser, mens selvmordstallet i Danmark er faldet. Dette er historien om Livslinien.  

Ingen havde rigtig set selvmordsforsøget komme. Heller ikke Morten selv. Han vågner op på hospitalet med en lever, der heldigvis ikke har taget permanent skade af det massive pilleindtag. Men han vågner også op til erkendelsen af, at han igennem lang tid har haft en depression. Som mange mænd har han skudt de dårlige tanker fra sig og håbet, at de ville gå væk af sig selv.  

Det er selvmordforsøget og Mortens efterfølgende erkendelse af, hvor lidt samfundet gør for at hjælpe selvmordstruede, der driver ham til sammen med en flok unge og uerfarne venner uden penge på lommen at starte den landsdækkende telefonrådgivning Livslinien. I bogen fortæller Lisbeth Wissing Mortens historie – og med hans historie dermed også historien om mange andre unge, der havner i den håbløshed, der kan føre til selvmord. Bogen er samtidig en fortælling om, hvordan Morten Thomsen og Jeppe Kristen Toft har taget de mange politiske kampe og er lykkedes med at opbygge en frivilligorganisation, som på 20 år er gået fra ingenting til at komme på Finansloven som en betydningsfuld aktør i det selvmordsforebyggende arbejde. 240 frivillige besvarer hvert år 14-15.000 henvendelser fra selvmordstruede og deres pårørende. En indsats, som tidligere statsminister, nu formand for Det Sociale Netværk for psykisk sårbare unge, Poul Nyrup Rasmussen i bogen ikke tøver med at betegner som inspirerende og fornyende for velfærdsstaten.  

Lisbeth Wissing: (f. 1952) er journalist. Har tidligere udgivet ”Sund eller syg udvikling” for FN-forbundet samt flere artikelsamlinger, bl.a. ”Mod nye erkendelser” for Information.