Efterår i Tyskland

”Når alle muligheder for trøst er brugt op, må man finde en ny form for trøst, selv om den skulle forekomme absurd. I tyske byer sker det ofte, at folk beder fremmede bekræfte, at netop deres by er den mest nedbrændte, ødelagte og raserede i hele Tyskland. Det handler ikke om at finde en trøst i det bedrøvelige, selve det bedrøvelige er blevet en trøst. De samme mennesker bliver kede af det, når man fortæller dem, at man har set værre ting andre steder. Og måske har man ingen ret til at sige det; enhver tysk by er værst, når man skal bo i den. 
I efteråret 1946 rejste den unge forfatter Stig Dagerman til Tyskland for at skrive reportager for det svenske dagblad Expressen. Landet lå i ruiner efter krigen, og de rapporter, som slap ud derfra, var få og modstridende. Dagermans reportager har siden fået klassiskerstatus. Hans metode er journalistens, men med en forfatters blik for at indfange stemninger og indtryk – det slagne tyske folks apati og kyminsme – løftes reportagerne op i en anden kategori. Dagermans reportager om verdenskrigens brutale eftervirkninger er tidløse portrætter af steder og mennesker, der lever midt i undergangen.