H. G. Wells’ roman Klodernes kamp endte som bekendt med at de angribende marsboere led nederlag fordi de ikke havde nogen modstandskraft overfor jordiske mikroorganismer. Men det var ikke alle, der lod det blive ved det. En amerikansk avis, der havde trykt en piratudgave af romanen, bestilte en fortsættelse, skrevet af en lokal astronom og populærvidenskabelig forfatter. Resultatet blev denne roman, hvor en næsten enig verden beslutter at opsøge marsboerne på deres hjemmebane og sikre sig, at de ikke igen finder på at angribe Jorden.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men heldigvis har man Thomas Edison, den geniale opfinder, som prompte udvikler såvel elektriske rumskibe som strålevåben. Med en flåde på ikke mindre end 100 af disse skibe, med Jordens fremmeste videnskabsfolk ombord, drager man derefter mod Mars.
Turen bliver ikke så ligetil, som man forestiller sig. Først foretager man en undersøgelse af Månen, og derefter viser en meteor sig at spille en vigtig rolle. Undervejs får man både lært lidt af marsboernes sprog og afprøvet de rumdragter, den store opfinder også har udviklet. Og man lærer om tyngdekraft og anden rumfysik. Da man endelig når frem til et Mars med de velkendte kanaler, bliver konfrontationen med marsboerne voldsom. Det kommer både til luftkrig og til et snigangreb mod marscivilisationens centrale nerve. Og samtidig med at ekspeditionen får afvæbnet en gal krigsherre, får den også reddet en skønjomfru i nød. Der er tjubang for skillingen!
