Når kyllinger vokser så hurtigt, at deres ben ikke længere kan bære dem, og når søer fikseres i stålbøjler, bliver det tydeligt, at vi står i et dilemma. På den ene side ved vi, at dyr er følende væsener, der kan opleve både lidelse og glæde, og som har behov for at udfolde deres naturlige adfærd.
På den anden side organiserer vi vores landbrug så effektivitet, at økonomi prioriteres over hensynet til dyrenes livskvalitet. Der er en modsætning imellem, hvad vi ved om dyr, og hvordan vi behandler dem. Det er ikke kun et praktisk spørgsmål, men et etisk grundspørgsmål. Vi kan vælge at se dyr som midler til at nå vores egne mål – eller vi kan se dem som væsener, der har et eget krav på livet. Hvis vi accepterer det sidste, kan vi så forsvare at holde dyr i rammer, der begrænser deres frihed og instinkter – selv hvis de ikke lider direkte?
Mickey Gjerris undersøger i bogen, hvorfor vi mennesker vælger, som vi gør. Mange af os ved, at dyrene bag kødet i køledisken har haft et liv med begrænsninger og lidelser, men vi vælger alligevel at se væk. Måske fordi det opleves som uoverskueligt at ændre på. Denne spænding mellem viden og handling – mellem det, vi ved, og det, vi vælger at gøre – er et af de centrale emner i bogen. Mennesket har magten over dyrene – gennem teknologi, videnskab og kultur. Men magt er ikke en ret til at udnytte. Det er et ansvar, der kræver, at vi ser konsekvenserne af vores valg i øjnene. I bogen inviteres vi til at undersøge vores egne grænser, og hvem vi vil være i vores relation til de dyr, vi deler verden med
