Dybbøl skanser er anlagt på Dybbøl Bjerg, som er en 68 m høj banke på halvøen Sundeved i det sydøstligste Sønderjylland.
Navnet Dybbøl er uudsletteligt indskrevet i Danmarkshistorien. På stedet anlagdes i 1861-3 en feltbefæstning, bestående af 10 ret små skanser, der dannede en bue fra Vemmingbund (skanse I) til Åbenrå landevej (skanse X). Af disse var de tre – skanse III, V og VII- kun åbne kanonstillinger.
Disse meget svage forsvarsværker var endnu ufærdige, da den danske hær 4. februar 1864 trak sig tilbage fra Dannevirke og forskansede sig i Dybbøl. Man startede straks en forstærkning. Ved stormen på Dybbøl 18. april 1864 kl. 10.00 var de danske skanserne dog langt fra i ønskelig stand. De første skanser blev derfor erobret af preusserne allerede efter få minutters kamp. Hele slaget var afgjort inden middag.
Slaget om Dybbøl kostede 1800 døde, sårede eller savnede danske soldater. Tabene på tysk side var ca. 1200 mand.
Også tyskerne anså Dybbøl Bjerg for strategisk vigtigt, så allerede i efteråret 1865 startede anlægget af ”Festung Sonderburg-Düppel”. Hovedparten af fæstningen lå på Als, hvor der omkring Sønderborg blev anlagt en fæstningsring bestående af 6 lukkede skanser forbundet med volde, så de danner en sammenhængende linje. Volden bestod af en ca. 3-3,5 m dyb og 8 m bred grav med bagvedliggende vold og brystværn, samt et glacis på ydersiden. På indersiden af volden var anlagt en løbegrav, som forband de seks skanser. Der er i dag intet synligt af alle disse fæstningsværker omkring Sønderborg.
På Sundevedsiden blev de danske skanser enten sløjfet eller overbygget med tyske skanser.
Ved Als sund blev de to brohoveder udbygget til svære, lukkede skanser, benævnt brohovedskanse og tysk skanse 6. Samtidig tilføjedes to nye, lukkede skanser, tysk skanse 7-8, længere inde i landet. Skanse 6-8 blev forbundet med en løbegrav, som i nordøst gik helt ned til Als sund.
På Dybbøl Banke blev oven på den danske skanserække anlagt fire store skanser, tysk skanse 9-12. De nye Wrangel-skanser var markant større og anderledes end de danske skanser.
Den tyske fæstning fik ingen lang levetid. Allerede i 1881 påbegyndtes desarmeringen, som var fuldstændig gennemført i 1884. Den preussiske stat gjorde i årene derefter mange, forgæves forsøg på at sælge skanseområdet på Sundeved. Efter genforeningen blev det købt af en forening for indsamlede midler og skænket som nationalpark til den danske stat.
En rundgang blandt Dybbøl skanser kan naturligt starte ved broen fra Sønderborg. Den første skanse man kommer til, er ”Brohovedskansen”, som ligger på venstre hånd. Den fremtræder i dag som en tysk skanse, men allerede i 1848 blev her bygget en dansk skanse til sikring af trafikken mellem Als og Dybbøl. Der er både bevaret noget af voldgraven, voldene og den store travers.
Længere henne ad vejen findes på samme side tysk skanse 7. Skansen er rimeligt intakt; dog er det meste af voldgraven opfyldt. Den oprindelige indgang er mod øst. I skansens indre ses den for de tyske skanser så karakteristiske travers, som deler den indre gård i to næsten lige store dele. Traversen er gennemskåret på midten. Her har ligget et blokhus på tværs, og et ammunitionsmagasin har været indbygget i traversens nordlige del.
Den tyske skanse 6 ligger helt nede ved Vemmingbund. Den skulle sammen med en skanse på Als spærre for indsejlingen til Alssund. De bevarede dele af voldene er mere end 2 m høje. De gamle voldgrave er opfyldt og skansens østlige del er sløjfet.
Langt bedre bevaret er den tyske skanse 12, som ligeledes ligger ud til Vemmingbund, men godt 1 km længere mod vest. Den fungerede som søbatteri mod skibe og landgangsforsøg. Også den har en langstrakt travers i det indre. Den rummede et muret krudtmagasin i den sydlige ende og et blokhus på tværs i den nordlige. Voldgraven er bevaret hele vejen rundt. Det samme er voldene, som fremstår ca. 2 m høje. De er i dag ind til 10 m brede.
Den lille danske skanse I ligger også helt nede ved Vemmingbund. Den er næsten helt udjævnet og den sydlige del er styrtet i havet. Dens yderside er markeret ved jord og græs, mens skansens indre grundrids, kaldet ildlinjen, er markeret med hvide cementbånd. Midt i skansen gemmer sig resterne af et sprængt krudtmagasin. Der er også undersøgt et blokhusfundament.
Den danske skanse II ligger 275 m mod nord. Det er en lukket 6-kantet skanse med blokhus, 2 krudtmagasiner og en muret brønd. Skanseforløbet er i terrænet markeret med jord og græs, ligesom ildlinjen er optegnet med cement. I midten er udgravet fem betonblokke som er fundamentet til et blokhus. Resterne af krudtmagasinet og brønden er også udgravet.
Den tyske skanse 11 er bygget på stedet for den danske skanse III, som er markeret ved hvide kantsten inden i den tyske. Skanse III var kun en åben kanonstilling beregnet til 4 kanoner.
På den store, tyske skanse 11 er voldgraven bevaret hele vejen rundt. Den er godt 2 m dyb. I voldgravens nordvestlige og sydvestlige hjørne var indbygget kaponierer, hvorfra graven kunne bestryges. Det samme var tilfældet syd for indgangen. Voldene er mere end 2 m høje. En øst-vestgående travers delte skansen midtpå i to dele. I denne var indbygget et muret krudtmagasin. Et delvis nedgravet blokhus gennemskar traversen. Ved opførelsen havde skansen derudover 6 traverser mod vest og tre traverser i flankerne mod syd og nord, alle med kanonbænke. I hver skansehalvdel blev der i sommeren 1870 bygget et forbrugs-krudtmagasin, et magasin til fyldning af granater samt et opholdsrum for mandskabet. Det blev bygget af murværk og tømmer.
Den danske skanse IV lå lige ved siden af, men trukket lidt tilbage mod nordøst. Den var indrettet til 12 kanoner, og rummede i sit indre to betonstøbte krudtmagasiner og et blokhus. Skansen blev udgravet i 1923 og restaureret i 1999. Den fremtræder derfor i dag som en græsbevokset, let forhøjning, der markeret ildlinjen og det ydre omrids. Skansens 4 traverser er ligeledes markeret. Resterne af de to sprængte krudtmagasiner og blokhusfundamenter er også synlige.
Den tyske skanse 10 er bygget på stedet for de danske skanser V og VI, hvis ildlinjer er markeret med hvide cementsten inde i skanse 10. Dansk skanse V er en bagud åben kanonplads med 4 kanoner.
Skanse VI var en lukket, femkantet skanse med 16 kanoner, blokhus og to krudtmagasiner. Det er stillingens største, danske skanse. Blokhusfundamentet og to piller fra rullebrokonstruktionen er udgravet.
Tysk skanse 10 er ret velbevaret. Den har V-formet, 6-sidet grundplan med indgang midt for østsiden. Den er symmetrisk opbygget om en midterakse. Den næsten 3 m dybe voldgrav er bevaret hele vejen rundt. Det samme gælder volden, som er indtil ca. 4 m høj og ca. 10 m bred. Der har været karponierer i vestspidsen og i voldgravens sydvest- og nordvestlige ende. Inde i skansen ses stadig spor efter flere traverser herunder den store midtertravers. På de tyske tegninger fra opførelsen ses både blokhuse og krudtmagasin.
Danske skanse VII og VIII ligger henholdsvis 250 m øst og 125 m nord for tysk skanse 10.
Skanse VII er en lille kanonstilling beregnet til 4 kanoner. Den er åben mod øst. Der var intet blokhus og ammunitionsmagasinet var bygget af jordoverdækket, svært tømmer. Der er således intet bevaret, men skansens ildlinje er markeret i græsset.
Skanse VIII var større, lukket og beregnet til 12 kanoner. Den tilkastede voldgravs forløb er tydelig markeret i terrænet. Ildlinjen er markeret med hvide cementkantsten. Der er udgravet og frilagt resterne af to betonstøbte krudtmagasiner og et blokhus på fundament af beton.
Den tyske skanse 9 blev anlagt over den danske skanse IX, som var beregnet til 9 kanoner, og hvis ildlinje er markeret inde i den tyske skanse. Blokhusfundament og resterne af de sprængte krudtmagasiner er udgravet og frilagt. Skansen kaldes ”Kongeskansen”, fordi det var her de sønderjyske repræsentanter efter genforeningen i 1920 modtog Christian X. Voldgraven og dele af volden ses stadig hele vejen rundt. Der kan også iagttages sporene efter flere traverser og kanonstillinger.
Dansk skanse X var den nordligste af de danske skanser. Den lå under Aabenraavej og blev udgravet i 1914. Blokhusfundamentet var velbevaret, lige som resterne af de to krudtmagasiner. Der er næsten intet at se i dag.
Nær indgangen til ”Kongeskansen” ligger en gravlund med danske og tyske soldater, faldet ved stormen 18. april 1864.
Med til mindesmærket, som det fremtræder i dag, hører også den mægtige flagstang med Dannebrog. Den er rejst af de danske soldaterforeninger.
