I fem noveller møder vi sorg, lidenskab, kærlighed, idealisme. Hver af novellernes hovedpersoner er fanget af omstændigheder, der kunne knuse dem, men hver især griber de et halmstrå, der kan ændre deres skæbne.
Hvor Louise Kristensens første novellesamling Mod solnedgangen tematiserede selvbedrag og storhedsvanvid, er Dronningen af Alkohol en tur på solsiden. Nok er der både kærestesorg, depression og nogen, der er døde, menlige meget hvor sort det ser ud for novellernes hovedpersoner, så finder de håbet på de mest besynderlige steder.
Vi begynder i et hus så smukt at det kan hele et hjerte knust af sorg, og vi slutter i 70’erne i spændingsfeltet mellem idealisme og liderlighed. Indimellem møder vi Britta, som er en yderst ambitiøs ung kvinde, og Christian, hvis brud med kæresten kaster ham ud i en personlig deroute. Normalt siger man at det er alvorligt, men ikke håbløst. I Dronningen af Alkohol er alting muligvis håbløst, men ikke alvorligt.
