Drømmepiger og dragehoveder

Forfatteren trækker i vid udstrækning på egne oplevelser og erfaringer fra teenageårene i en forstad nord for København dengang 60’erne var i færd med at blive til 70’erne. Mogens, Bo og Robert, eller bare Mo, Bo og Ro, var bedste venner dengang, tre teenagere med meget langt hår og lyst til at være kunstnere; stofferne var der, og vildskaben var en knallert, mens Led Zeepelin flød ud af alle højtalere. Da den ene pludselig trak sig ud af venskabet, smuldrede det også for de to andre, og de sås ikke mere. Over 40 år senere tilbringer de en uge sammen i en villa i Portofino.
I dag er de alle tre privilegerede; de er forfattere, men deres situation er vidt forskellig. Alt er ændret i forhold til dengang, men erindringer om deres ungdom er det flygtige, der består. Det indbyrdes forhold og de gamle magtstrukturer fra kammeratskabet dengang stikker hele tiden sit, ikke altid smukke, ansigt frem.
I løbet af denne uge deler de gamle minder, men imellem dem ligger også en hemmelighed, der nødvendigvis må komme op til overfladen i ugens løb.