Denne bog handler ganske vist om døden og forholdene før og efter denne, men netop derved kommer den også til at handle om livet.
Flere af beskrivelserne konkluderer at det var meget positivt at være til stede ved dødsprocessen selv om vi som udenforstående ud fra de beskrevne detaljer normalt ville betragte situationen som rædselsfuld og forfærdelig.
I bogen beskrives adskillige personers oplevelser af Lys og varme i forbindelse med dødens indtræden; andre "mærker" måske noget, men uden at se noget specielt. Der er ingen tvivl om at der foregår en mængde ikkefysisk kom-munikation i forbindelse med døden fra denne verden og fødslen ind i en anden.
Mange mennesker frygter døden, og derfor lever de måske ikke livet fuldt og helt mens de har det. Visheden om at vi er noget mere end den krop som det gør ondt i, eller det sind som kan både elske og hade, kan gøre én fortrøstningsfuld. Der bliver en mening med livet - meningen er at det skal leves.
Det fremgår af de følelser, ønsker og "krav" som de efter-ladte i denne bog giver udtryk for at det er vigtigt at vi i det daglige tør være ærlige og åbne over for andre - og ikke mindst over for os selv.
Det er vigtigt at vi fortæller at vi synes om hinanden. Det gør ikke alene døden lettere; det beriger hverdagen. De tanker de efterladte giver udtryk for, giver stof til eftertanke i de forhold hvor vi endnu kan nå at gøre noget ved vores uheldige handlings¬mønstre og holdninger.
Søren Bo Andersen
Konservator, edb-konsulent.
