Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse

Psykiatrien har desværre i vid udstrækning forladt den biopsykosociale sygdomsmodel og satser nu næsten udelukkende på en biomodel, dvs. brug af lægemidler som ”løsningen” på alle problemer. Denne tilgang til psykiatrien har ikke leveret, hvad patienterne ønsker, og den har haft alvorlige konsekvenser. De fleste patienter responderer ikke på den medicin, de får, og desværre fører psykiaternes frustrationer over de manglende fremskridt ofte til, at de ordinerer endnu flere lægemidler og højere doser, der skader patienterne yderligere.  
Der er ingen tvivl om, at den måde, vi i øjeblikket bruger psykofarmaka på, gør langt større skade end gavn. Formentlig kan alle psykofarmaka fremkalde permanente hjerneskader ved langtidsbrug. Psykofarmaka er så skadelige, at de dræber over en halv million mennesker hvert år i USA og Europa blandt personer, der er mindst 65 år gamle. Det gør psykofarmaka til den tredje hyppigste dødsårsag, efter hjertesygdomme og cancer. Vi kan reducere vort nuværende forbrug af psykofarmaka med 98% og samtidig forbedre folks mentale sundhed og overlevelse.  
Der er ikke noget, psykiatriske patienter frygter mere end tvangsbehandling, og det er en vigtig årsag til, at en tæt kontakt til det psykiatriske behandlingssystem øger selvmordene markant. Ifølge en FN-konvention er tvangsbehandling en krænkelse af menneskerettighederne og bør forbydes, og empiriske erfaringer har vist, at en psykiatri uden tvang er mulig.  
Peter C. Gøtzsche, professor og overlæge, dr. med og grundlægger af det internationale uafhængige forskningscenter The Nordic Cochrane Centre, som ligger på Rigshospitalet, er en af verdens førende inden for sit felt. Hans forskning og faglige integritet nyder stor international respekt, og bogen her udkommer simultant med dens engelske udgave. Dette er et af de mest forskningsmæssigt og fagligt underbyggede anklageskrifter, der nogensinde er rettet mod en af verdens største og mægtigste industrier