Død verden #2: Utopia

Mit navn er Nera.
Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden.
Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister.
Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem.
Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.
Jeg skriver dem til fremtidige generationer.

Nera og hendes gruppe når den sikre zone,
en bid af den gamle verden: Utopia.
Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører,
men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider.
Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane.
Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion?
Og kan man elske en vampyrelver?