Dobbeltgængeren

Dobbeltgængeren er fra Dostojevskijs ungdomsår og er hans andet værk udgivet i 1846. Værket er blevet stående som en klassiker med sit psykologiske studie af menneskets komplekse, ofte modsætningsfyldte natur, der under ugunstige omstændigheder kan udvikle sig til en decideret sygelig tilstand.



Goljadkin er en lavt rangerende embedsmand på et større kontor i Sankt Petersborg. Han føler sig ydmyget i det meget hierarkiske samfund og drømmer urealistisk om øget rang og anseelse. Han skuffes gang på gang og føler sig krænket og nedværdiget, hvilket afstedkommer en sygelig sindstilstand, hvor han til sin skræk møder en person, der til forveksling ligner ham selv. Hans største frygt synes at blive virkelighed: Hans alter ego, Goljadkin den yngre, evner, hvad han ikke selv formår og maser sig uden skrupler frem og fortrænger efterhånden Goljadkin den ældre fra hans plads på kontoret og i livet.



”Ideen indlejret i Dobbeltgængeren – den interne splittelse mellem selvopfattelse og virkelighed, mellem hvad en person ønsker at tro om sig selv, og hvad han i virkeligheden er, konstituerer Dostojevskijs første opfattelse af en karaktertype, der blev hans kendemærke som forfatter. Goljadkin er stamfaderen til alle Dostojevskijs splittede karakterer (…) som Kældermennesket, Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov.” – Joseph Frank, Dostoevsky



”Ingen har analyseret den komplicerede menneskelige struktur som Dostojevskij. Hans psykologiske sans er overvældende og visionær (…) Han er den vældigste af de russiske giganter.” – Knut Hamsun