Distancens patos

Hvad sker der, når man trækker sig væk fra verden – praktikaliteternes, synlighedens og interaktionernes gesjæftige tumult – i distanceret refleksion over tingene? Det er det litterære og filosofiske spørgsmål her.

Op gennem historien løber en linje af digtere og tænkere, der har holdt sig på afstand af de kulturelle og civilisatoriske centre. I tilbagetrækningen har de opsøgt kontemplation og autenticitet eller set en forudsætning for kritisk distance. Nogle har aktivt bevæget sig væk, andre har følt sig skubbet ud i periferien. Tilbagetrækning kan gå i retning af indre eksil, hvor distance til omgivelserne nok findes, men hvor et almindeligt liv leves. Eller tilbagetrækning kan ikke mindst i moderne tid forekomme i form af konkrete distanceringer, fx i forhold til storbyen, der ellers har været modernismens sted frem for alle andre.

Forskellige tilgange til 'distancens patos' er repræsenteret ved en række bidrag. Bogens forfattere fortolker tilbagetrækningens figur som del af en tradition, der er aktuel igen.