Poul Lynggaard Damgaards digte hører ikke til de lettest tilgængelige; de kræver en indsats fra læseren, som til gengæld belønnes med lyrik af høj karat. Anmelder Daniel Boysen Pedersen kaldte hans første digtsamling for intet mindre end en litterær eksplosion.
Habitat/levested er en fysisk størrelse, men hvor hører sindet til?
Forfatterens nyeste digtsamling er drømmebilleder, der netop kredser om tid og sted:
Trådløse tulipaner
Han slæber ledningerne gennem lokalet,
som om han prøver at forbinde noget,
få noget til at hænge sammen. Netop
for at forlade det elektroniske helvede
i en vodkarus før solen binder timerne
sammen. Flash, skrøbelig forbindelse
og trådløse tulipaner. Han kan kun få
tingene til at spille i skumringen.
