Digte

Som lyriker debuterer Stuckenberg i 1886 med Digte, hvor de nyromantiske toner mødes med radikalismens gudsfornægtelse. Bogen indeholder en suite politiske digte vendt mod Estrups provisorier, og Christiansborgs brand ses, ikke under Herman Bangs impressionistiske optik, men som en national apokalypse. Stuckenberg hylder i stedet den enkelte, der skal rejse sig ved egen hjælp. Gud skal ikke anråbes i himlen, men i selvet: „du har Gud i dit Kød, du har Gud i dit Blod,/ i din Arm, i din Røst, i dit knejsende Mod“, hedder det med besværgende vitalisme i „Resultater“, skrevet til Studentersamfundet, hvor også efteråret og vinterens „ægte, kolde Død“ skal styrke digter-jegets trods:

Jeg har ej Brug for disse Tankeguder
i Lampeos og filosofisk Skrud! –
den friske Sne mig Livets Pragt bebuder,
og Livet og dets Pulsslag er min Gud!

(Dansk Litteraturs Historie)