Digtsamlingen, der foregaar i den gamle kejserstad Nanjing, er en fortælling om haab og tab, om fremmedgørelse over for Kina samt selve fremskridtstroen og dens begrænsninger, som landet repræsenterer. Nerven i digtene er mødet mellem to unge mennesker, et Europæisk og et Kinesisk, da de studerede arkitektur sammen og forelskede sig i hinanden, og maaden hvorpaa de ikke evnede at forene sig — fjendskabet der mødte dem fra det omgivende samfund.
Med ensomt sprog spørges der ind til, hvorvidt kærlighed kan eksistere i en verden af glas og beton. Og i kraftfulde billeder skildres det nye Kina, der er paa alles læber nu om dage, men som faa virkelig kender.