Digte

I Kinas sydlige kejserstad udspiller digtene sig, for de ere født i Xuanwu Søens blaa længsel blandt sejlende baade. I kærlighed.

Sorte bryn og smalle øjne sad ved et bord og tegnede, mellem skønne fingre var nærvær; delt af en sølvmur. Vandets gentagende rude kunde ikke flette dem helt op til glashøjhusene. Og i glimt spirede nutiden frem, kun for at finde trøst i enetræet, mens de mange jernstænger bar uden aand. Ellers søgte landskab og følelse at forene to mennesker, der vare to verdener.

Lotusblomsten døde og alligevel var dens helhed som lempet efter.