Digt om døden

Langdigt om døden formet som en fortælling, der sættes i gang af faderens indlæggelse på Frederiksberg Hospital. Digterjeget lover sig selv at øve sig på, at faderen skal dø, men overvindes alligevel af sorg. Teksten er en modstand, et forsøg på at ”invadere” dødens territorium. Faderens indlæggelse får digterjeget til at undersøge sine østrigske rødder og særligt farfaren Josef, der døde som soldat ved Østfronten. En hidtil hengemt brevkorrespondance mellem Josef og digterjegets farmor, Elisabeth, bliver en besættelse for ham.
Slægts- og sygdomssporet bindes sammen af observationer fra digterjegets hverdag fyldt med arbejdsopgaver, skriveforpligtelser, pauser ved Vesterhavet og pendlen mellem København og Jylland.