Det ku da blive værre

"Når mor først havde sået ærterne færdig, var der tid til at føde."

Sådan starter livet for Kristian i maj 1945 på et husmandssted i Gerå. Det blev begyndelsen på 20 år, hvor man sjældent kom sovende til noget.
Dette er historien om en tid og en opvækst, der ligger fjernt fra nutidens komfort. Det er beretningen om en barndom med frost i roemarkerne, en far med en løs hånd, og nærige bønder, der mente, at et varmt bad var rigelig løn for at passe børn.
Men det er ikke en klagesang. Tværtimod.
Det er en varm og humoristisk fortælling om det ukuelige sammenhold i en søskendeflok på otte. Om glæden ved en ulovlig Skylon-knallert, om at snyde naboen for et juletræ, og om en gammel Ford, der skød med ild ud af udstødningen og skræmte livet af det lokale politi.
Med tør nordjysk logik og uden omsvøb tager Kristian E. Kristensen læseren med tilbage til en tid, hvor man blev voksen tidligt, og hvor man lærte at grine, selv når livet viste tænder, eller når tandlægen trak dem ud.
En ærlig og usentimental erindringsbog om vejen fra roemarken til rekrutten.