Det københavnske forlystelsesliv i midten af 1800-tallet

Fra slutningen af 1850'erne til 1870'ernes begyndelse synes københavnerne grebet af en tørst efter forlystelser. "Det københavnske forlystelsesliv i midten af 1800-tallet" fortæller om den tid da man i København begyndte for alvor at bevæge sig fra hjemmene og ud i byen - en tid hvor mange forlystelsessteder så dagens lys.
I slutningen af halvtredserne opstår meget nyt i København. Både symbolsk og bogstaveligt åbner København sine døre på vid gab for at en friskere luftning fra det temmelig ubekendte Europa kan strømme ind i den gamle danske hoved- og residentsstad. En ny slægt er begyndt at vokse i vejret; den har mere mod på livet, den vender ikke skillingen så ofte, og den har frem for alt fået smag på at more sig.
Bogen fortæller blandt andet om traktør- og forlystelsessteder, om Tivoli og Alhambra, om ølhaller og koncertsale, om dansekældre og sangerinde-pavilloner, om teatre og fester. I bogen får Georg Carstensen en særlig omtale. Det fremhæves hvilken betydning han har haft for hele hovedstadens udvikling. "De, som er gamle nok til at have bevaret et levende billede af København, som det var før 1843, da Tivoli blev anlagt, behøver ingen opfordring til at påskønne det opsving, som daterer sig fra hint epokegørende år; den impuls, som herved blev givet, bidrog fremfor alt til at gøre befolkningen 'flot', til at drive den ud af privatlivets stilhed, af familiens indesluttethed, af klubbens frimuriske selskabelighed til et offentligt, men bevæget samfundsliv, hvor adspredelserne blev langt talrigere og mere afvekslende, spillerummet for den enkeltes frihed langt større, adgangen til de med enhvers smag stemmende nydelser lettere. Carstensen lærte os at kende byens nærmeste omegn og de kilder til rekreation som den indeholdt."