´Er jeg i himlen Louise?´ Så var det sagt, og han bemærkede, at han holdt vejret, indtil hun tænksomt svarede: ´Det ved jeg ikke far, jeg ved ikke hvad det hedder.... Vi kalder det bare HJEM, og det føles så rigtigt´
Thomas vågner op et nyt sted, et rart sted, han husker svagt noget med en ulykke og en hospitalsseng, men det bliver der ikke meget tid til at dvæle ved, for ved siden af ham, sidder der en, han aldrig havde troet, han skulle
se igen, en lille pige, der næsten ikke kan vente til at sige hej til sin far for første gang.
