Det er mere ubehageligt ikke at opleve noget end at opleve noget ubehageligt

“Hvilken sammenhæng mellem kognition og pædagogik vil jeg særligt fremhæve i dag?” er jeg blevet spurgt. Det er da noget af et spørgsmål: sammenhæng mellem kognition pædagogik. Hmm. Ja, for det første er der jo nødt til
at være kognition, for at der kan være pædagogik i det hele taget.
Så der er en uomgængelig samtidighed. For det andet kan kognition og pædagogik være mere eller mindre samstemt, så man fx kan nyde at have matematik i et klasseværelse – hvor tanker og hænder og pædagogik flyder
sammen i ét – eller med tankens kraft sidde og drømme sig væk fra
meningsløse formler. Men måske er det vigtigste her, at kognition er afhængig af, at pædagogik er praktisk. For mennesker har det normalt bedre, når de handler, end når de tænker – dvs. at det som regel hurtigt bliver kedeligt, hvis man bare sidder og tænker.