Det dobbelte teater

Antoine Artauds mesterværk "Det dobbelte teater" har skabt grundlaget for det moderne absurde franske teater, det totale teater. Bogen er en samling af artikler, foredrag, manifester og breve, og den rummer blandt andet det verdenskendte manifest "Grusomhedens teater" fra 1932. I manifestet vender Artaud sig fra det traditionelle teater som en institution for passiv underholdning. I stedet plæderer han, især med inspiration fra den balinesiske teatertradition, for et teater hvor bevægelser, lyde, scenografi og belysning skaber et terapeutisk fællesskab mellem skuespiller og publikum. Pointen med denne avantgardistiske teaterform er at overskride og bryde med hverdagen og sprogets begrænsninger for at få adgang til nye følelser og erkendelser.




Antoine Artaud (1896 - 1948) var en fransk dramatiker, digter, essayist, skuespiller og teaterinstruktør. Han var en af det 20. århundredes store figurer inden for teaterverdenen og europæisk avantgarde og blev især kendt for sit manifest "Grusomhedens teater". Hans vision med grusomhedens teater var en teaterform, der fokuserede på kroppen og dens bevægelser frem for et fokus på sproget og replikkerne. Som skuespiller spillede han blandt andet med i Abel Gances "Napoléon" fra 1927 og Carl Th. Dreyers "Jeanne d’Arc" fra 1928.