Det blinde Skæbnespil

Midt under nationernes kamp mod Napoleon i slaget ved Leipzig i 1813 blev en overraskende meddelelse hængt op i alle Frankrigs vigtigste kommuner i kejserdømmet fra Nordtyskland til Aix-en-Provence i syd, der hævdede, at den svenske kronprins Carl Johan udelukkende havde opnået sit renommé takket være den franske kejsers velgerninger. "Uden at skælve retter han af egen fri vilje sværdet mod sit land. Han er ophørt med at være fransk, lad os glemme at han havde et fædreland", sluttede meddelelsen.
Det var Napoleon, der havde fundet tid til at starte en smædekampagne mod sin forhenværende marskal. Kampagnen fik katastrofale følger for Carl Johan og for eftertiden og kom til at få indflydelse både på fredsforhandlingerne i Kiel i 1814 og i Norge under unionsopløsningen med Sverige i 1905. Forfatteren Aleksander Kielland benyttede bagvaskelserne til at skade Carl Johans barnebarn Oscar II i sin pamflet Omkring Napoleon. I Frankrig blev han ignoreret, og så sent som i 1996 fremstillet den franske forfatter Max Gallo ham som en upålidelig hykler og forræder i sin bestseller Napoleon.
Hvad var årsagen til konflikterne mellem de to tidligere våbenbrødre? Var Carl Johan blevet sat på den svenske krone takket være sin kejsers velgerninger, og var han en landsforræder fordi han kæmpede mod Napoleon ved Leipzig? Og sidst, men ikke mindst, hvorfor blev Danmark og Norge trukket ind i denne konflikt og tvunget til at acceptere en union med Sverige? Det er disse spørgsmål denne beretning forsøger at give et svar på ved at gå direkte til kilderne, især korrespondancen mellem de to modstandere, som for hovedpartens vedkommende aldrig før har været oversat til dansk. Heri kommer man tæt på personerne og deres dybereliggende motiver, og samtidig træder nogle mindre kendte oplysninger frem fra historiens mørke.