Derfra vores verden går

Hvorfor bliver intellektuelle, kommentatorer og politikere gang på gang så foruroligede over tendensen til nationalisme? Fordi de ifølge Henrik Jensen har mistet jordforbindelsen og gennem årtier har dyrket en idyllisk forestilling om det globale medborgerskab bestående af lige dele menneskerettigheder og inkluderende, mangfoldig kultur. Direkte adspurgt i en undersøgelse ser kun 19 procent af danskerne sig som verdensborgere. 57 procent ser sig først og fremmest som borgere i eget land.
Henrik Jensen tøver ikke med at betragte nationalismens vækst og styrke som et udtryk for en folkelig opstand mod herskende politisk korrekthed og ideologi. Hvorfor ikke bare erkende, at folket vil nationalstaten? Hvorfor ikke genfinde stoltheden og glæden ved at være født og opvokset et sted, der har sat sig som erindringer og prægninger i kroppen og sindet – men som også er en sproglig arv? En arv, der viser sig som den særlige betoning i et ord eller udtryk, der stammer fra den egn af landet, man selv kommer fra. Det kan være svært at oversætte, men man ved lige nøjagtig, hvad det betyder. Den danske litteratur og sangskat er levende udtryk for, hvem vi er, og hvor vi kommer fra – hvis vi tør stå ved den.
DET NATIONALES GENKOMST er et engageret og velgørende forsvar for retten til at være stolt over at komme et sted fra. Verdensborger bliver man kun, hvis man ved, hvor man kommer fra og bevarer forbindelsen til rødderne. Politisk set har demokrati brug for grænser. Det bedste bud på fremtidens EU er derfor et nationalstaternes Europa.
Henrik Jensen, født 1947, er historiker, debattør og klummeskribent ved Jyllands-Posten. Han har ofte sat en dagsorden med sine bøger, bl.a. "Det faderløse samfund", "Det ordentlige menneske" og "Krigen 1914-1918".