Der står et hegn

Det starter som en uskyldig modvilje mod et hegn i en børnehave og ender i en fuldtonet katastrofe. Bogen er en skræmmende tour-de-force i begreberne normalitet, grænser og spilleregler. Den fungerer, fordi Cassandras liv på én måde er så gennemsnitlig og genkendeligt, at vi alle kan identificere os med hende. Og samtidig er hendes adfærd så grænseoverskridende, at vi mister orienteringen undervejs. Rationelt ved vi godt, at hun er på gale veje, og så alligevel... Efter endt læsning sidder man rystet tilbage, og en ting er sikkert, man vil aldrig igen kunne betragte et trådhegn som bare et hegn.