Denne melodi er det rædselsvækkende højdepunkt i den glemte danske spændingsforfatter Robert Hansens produktion. I stedet for en whodunniter det en whydunnit, et dybdepsykologisk portræt af en morders sind og de ubændige drifter, der driver ham til at slå ihjel. Nu genudgives den i serien GULE ROSER med efterord af Andreas Isbrandt Løvenskjold.
Fortællingen følger digteren Jens Nybo, der er ved at blive drevet til vanvid af en melodi, der igen og igen lyder fra danseskolen over for hans lejlighed. En melodi, der vækker minder … og minder, der vækker drifter.
Denne melodi er tydeligt inspireret af Edgar Allen Poes The Tell-Tale Heart, og ligesom hos Poe er det delvis morderens psykologi – de indestængte længsler og den ubærlige skyldfølelse – og delvis de blodige beskrivelser i et storladent, ekspressivt sprog, der interesserer Robert Hansen. Men mellem Poe og Hansen er Freud – og hans teorier har gjort sin tydelige indvirkning på rædslernes karakter.
Robert Hansen (1883-1957) var uddannet skuespiller, men ernærede sig som journalist og forfatter. Under pseudonymet Jens Anker udgav han en lang række kriminalromaner om detektiven Arne Falk, hvoraf de fleste er oversat til mere end 10 sprog. Produktionen indeholder også filmmanuskripter, digt- og novellesamlinger. I alt udgav han 48 værker.
GULE ROSER er en serie, der fokuserer på kulørt litteratur såsom skrækromaner, elskovsromaner, kriminalromaner og eventyr i perioden 1900-1945. Altså alt, hvad kredsen omkring Georg Brandes ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. En forklaring er dog, at det meste af den kulørte litteratur vitterlig var kummerligt dårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid, hvor filmen var stum, musik kun klassisk, og litteraturen derfor ’dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt: at 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge de sidste 1% til last.
