Den yndigste Rose

Brorsons lyriske kunst spænder fra solid senbarok med omskrivninger, modstillinger, tungt sammensatte ord og kras realisme til legende rokoko i arabeskagtige versformer med rislen af udsøgte rim. Hans varigste indsats gøres i en enklere stil ("Op! al den ting", "Den yndigste rose", "Her kommer dine arme smaa", "Her vil ties").
Stilen dannes ikke blot ud fra klassicismens idé om le mot propre (det præcise udtryk), men også ved tilnærmelse til talt sprog: "Det er sagen, det er knuden,/Syndens lyst man have vil,/Mener dog man des foruden/Nok kand høre JEsum til." Brorson lister sig overtalende ind på den enkelte: "Ach! kunde du, du kunde om du vilde,/Dog gribe ret Guds milde hierte fat".
Brorsons vers flyder rytmisk og naturligt, snart intimt hviskende, snart fortroligt samtalende. Den tilsyneladende kunstløshed er netop resultatet af hans bedste kunst.
(Store Danske Encyklopædi)