Den stumme myte

Tiden efter Anden Verdenskrig var præget af krisestemning og kulturkritik. I ruinerne efter krigens barbari voksede en gennemrationaliseret og affortryllet verden frem. De gamle myter var forstummede, og mennesket var efterladt i en moderne virkeligheds ørken. Det var svært at se et grundlag, kulturen kunne bygge på.

I Danmark kom kulturkritikken blandt andet til udtryk i tidsskriftet Heretica, hvor digterne ønskede at gøre op med rationalisme, ideologier og politik. Man ventede på nye tider og ville bringe poesien i centrum.

I ti artikler af danske og internationale forskere ser Den stumme myte tilbage på efterkrigstidens kulturkritik i dansk litteratur, film og kunst. Med særligt fokus på dansk-tyske forbindelser undersøges de historiske forløbere, og kulturkritikkens status og relevans diskuteres. Fra Kierkegaard og Spengler over for eksempel Blixen, Bjørnvig og Sarvig til Dreyers filmkunst og det kunstneriske nybrud hos Jorn dykker antologiens forfattere ned i forestillingen om den myteforladte modernitet og ser på de erfaringer, der dannede grobund for kritikken.