Den strengeste straf

""Der er ingen nåde i det danske folk efter fem års krig, kun et ønske om at få skadedyrsudryddelsen overstået snarest muligt, så lejligheden atter bliver beboelig.""

Dagbladet Information, som citatet stammer fra, var ikke de eneste, der i sommeren 1945 anvendte en følelsesladet og uforsonlig retorik over for besættelsestidens forbrydere. Fra Rigsdagens talerstol, fra pressen og fra den magtfulde modstandsbevægelse lød et næsten enstemmigt krav om genindførelse af dødsstraffen - et krav der blev efterkommet af befrielsesregeringen, og som første til henrettelsen af 46 danskere.

Dødsstraffen blev genindført i Danmark, blot 15 år efter at den var blevet afskaffet. I 1930 havde et flertal af politikere ment, at henrettelser var primitive, uciviliserede og uforenelige med demokratiet. Men hvad var der sket i mellemtiden? I Den strengeste straf undersøges de motiver, holdninger og følelser, der lå til grund for beslutningen om at genindføre dødsstraffen, og der tegnes et billede af domstolenes og politiets rolle i det senere forløb. Samtidig stilles skarpt på nogle af de nazistiske forbrydere, som med mord, terror og mishandlinger dannede grundlaget for kravet om de strenge straffe.

Den strengeste straf er historien om, hvordan hævnfølelser, opportunisme og brutalitet fik lov at indvirke på det politiske liv efter besættelsen. Dermed er bogen samtidig beretningen om, hvor lidt der skal til for, at demokratiets idealer og principper bliver løbet over ende.

Jesper Nissen er cand.mag. i historie.