I kongeriget Torgnol er livet et spil af den mere risikable slags. Nogle spiller helt ind i overtiden, men når der fløjtes af, skal der tælles point. I fjerde bind om det klejnhjernede muskelbundt Kran kører Kunu på frihjul. Med lettjente penge i udsigt slår han sig sammen med Tonio, der er lige så meget plattenslager, som han er forsikringsagent. På den måde kommer Kunu til at sælge brandforsikringer til samtlige indbyggere i landsbyen. Det går naturligvis hverken værre eller bedre, end at en drage fem minutter senere sætter ild til alle husene. Kunu ender bag tremmer, og det samme gør Kran, som ellers for en gangs skyld ikke har gjort noget som helst. For at betale forsikringspengene tilbage (det kan oplyses, at det drejer sig om den beskedne sum af firstusindottehundredeognioghalvfjerdstusindsekshundredeogtreogtredivemillioner guldstykker) melder Tonio dem til en stor turnering i byen Foubulus, og det er naturligvis påkrævet, at de vinder den. Kran er henrykt. Endelig gælder det bare om at ramme. Og ramme hårdt!
