Et thrillerstudie i 1980´erne, Yuppiernes årti. Et nyt marked er opstået, med nye regler og aktører. Nu kan man tjene penge med god samvittighed og uden at blive mødt med nedarvede moraliserende vurderinger og afstandtagen. Dandyen er blevet et ideal igen, økonomien styres af spekulationsinvesteringer og spekulationsglade nyrige. Det kaldtes systemskifte, strukturforandringer eller velfærdsstatens død. I Sverige satte mordet på statsminister Olof Palme i 1986 et både konkret og symbolsk punktum for den gamle tid.
Ligesom i Klas Östergrens brag af en 70er-roman Gentlemen deler fortælleren også i Den sidste cigaret biografi med den virkelige forfatter Klas Östergren. I den nye romans glitrende optakt befinder han sig på Metropolitan i New York. Det er en lørdag eftermiddag i begyndelsen af april og man skal opføre Puccinis opera La Bohème. Men som så meget andet i denne roman er det der glitrer kun skin. For operaen vises digitalt i realtid i en lille biograf i Skåne. Og under denne halvautentiske operaforestilling støder fortælleren uventet på en person: et spøgelse fra engang for længe siden og som er en af årsagerne til, at han har valgt eksilet i en forfalden gård et afsides sted i Skåne. Denne uventede person er en kvinde ved navn Madeleine. De har en forsvunden ven og en speget fortid sammen.
Lidt efter lidt, skridt for skridt, havner vi nu i 1980ernes Stockholm, hvor en ung og grådig generation er parat til at tage for sig. Tilfældet bringer den unge forfatter i forbindelse med en beundrer. Jörgen hedder han, er billedkunstner, men går desuden på handelsskolen i den hensigt at blive rig og økonomisk uafhængig. Denne excentriske mand er romanens stærke og skurkagtige hovedskikkelse. Og ligesom andre alfahanner i Östergrens romaner er han kilden til fortællerens frustrationer og modvillige fascination. En både mystisk og karismatisk dandy – tilstrækkelig karismatisk til føre fortælleren ud i en ulykke som ender med alkoholisme og eksil.
Men Den sidste cigaret er selvfølgelig også fuld af kvinder – klassiske femme fatales, som man helst skal undgå, hvis man ved hvad der er bedst for en: de lyver og bedrager, men har en nærmest magisk magt over den arme fortæller. Og de kan rasere et liv med et eneste smil.
