Den sidste bus

19-årige Dan tager på Den Rejsende Højskole ligesom tusinder af andre unge i 1970’erne og 1980’erne. Turen går til Indien i en gammel bus, og han drømmer om eventyr og om at lære mere om verden. Men livet i bussen er fyldt med skrevne og uskrevne regler. Eleverne skal opdrages til kollektivt og politisk tænkende mennesker, og Dan dummer sig igen og igen. Fra at købe et Anders And-blad til at drikke alkohol, kritisere en sang om Mao og få en kæreste.  Busgruppen bliver hurtigt splittet i strammere, som går ind for mere orden og disciplin, og slappere, som hellere vil hygge sig og have det sjovt. Dan er slapper. Han kæmper med usikkerhed, men får hjælp af den ældre, politisk skolede Svend Erik. Den Rejsende Højskole blev startskuddet til Tvind-skolerne, som udviklede sig til et af de mest kontroversielle pædagogiske eksperimenter i det 20. århundrede. Nogle elever fik selvtillid og fandt en mening med livet. Andre fik dybe ar på sjælen.     
Uddrag af bogen ”Hvad er det for noget lort?” spørger Kim hæst og peger på Dans hånd.   ”Det er bare Anders And.”   ”Bare Anders And,” vrænger veteranen. ”Det kommer ikke ind i bussen.”   Kim er høj, bred og karseklippet. De grå øjne stirrer på Dan, som mærker et sug i mellemgulvet.   ”Det er bare en tegneserie.”   ”Bare en tegneserie. Ved du ikke, at CIA bruger Anders And til at sprede imperialistisk propaganda i ulandene?”   Dans hjerte banker som et stempel på overarbejde. Han leder efter et svar, men det er, som om hjernen er gået i baglås.       
Om forfatteren Thorkil Green Nielsen er født 1953. Efter Den Rejsende Højskole blev han journalist og arbejdede i 40 år som freelancer, udlandsmedarbejder på Aarhus Stiftstidende og informationsrådgiver for ulandsorganisationen Ibis i det sydlige Afrika. Har udgivet rejsebøger, biografier og lærebøger på forskellige forlag.