Den porøse poet og snespurven

Hans-Erik Rasmussens digte handler om kærligheden – den levende, den døde og den endnu ikke levende. Digtene handler om, hvad der findes og hvad der ikke findes. Ikke om, hvad der er reelt eller ikke reelt. Hans-Erik Rasmussen anvender flere forskellige rytmer og fraseringer. Æstetik, rytme og frasering er integrerede dele af digtenes betydningsuniverser. En vigtig del af billeddannelsen. Ikke mindst den grønlandske natur har taget ophold i forfatterens tekster. Havet er i fjeldene; fjeldene er i dyrene; dyrene er i menneskene – alle er de dele af hinanden og dele af samme himmelhvælv.Naturen er hverken symbol eller ”location” i Hans-Erik Rasmussens digte. Handlingen foregår ikke i naturen – det er naturen, der foregår i handlingen.