Den ny mimesis

Marianne Stidsen søger den store sammenhæng mellem det sen­moderne gennembruds mennesker, ligesom Georg Brandes søgte en sammenhæng mellem det moderne gennembruds mænd.


Vestens efterhånden jammerlige udgave af individualismen sættes under debat. Svaret på samtidens store spørgsmål om identitet søges i litteraturen. Ud af dette heterogene stof øjner man bevægelsen fra en kritisk til en selvkritisk humanisme.


I bind I: ”Litteratur, identitet og senmodernitet” udvides efterkrigstidens forståelsesrammer. Der kastes nyt lys over virkelighedstolkningen i Heretica-bevægelsen, konfrontationsmodernismen, sentressernes opbrudsgeneration, 70’ernes marxistiske og feministiske litteratur og vor tids kropsmodernisme og postmodernisme. Det står efterhånden klart, at periodens begreber om identitet forandrer sig og må føres ajour. Det bliver de her.   


I bind II: ”Skandinavisk litteratur i globaliseringens tid” nærlæses forfattere som Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Pia Juul, Niels Frank, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann, Christian Jungersen,­ Claus Beck-Nielsen, Stig Larsson, Jan Kjærstad, Karl Ove Knausgård­­ og andre. Spørgsmålet er, hvordan virkeligheden af i dag egentlig føles og fortolkes. Af den enkelte. Indeni.  


Om forfatteren: Marianne Stidsen, f. 1962, dansk littera­turforsker; mag.art. og lektor på ­Københavns Universitet med speciale i den nyeste danske littera­tur, som hun har kortlagt kyndigt med Ankomster – til 90’erne (1995) og Udveje – fra 90’erne (2001). Hun har tillige udforsket denne litteraturs ældre rødder, bl.a. hos Jens Baggesen. I Idyllens grænser (2002) er emnet postmodernismen. Marianne Stidsen blev i 2014 optaget som medlem af Det Danske ­Akademi. 
www.denstoredanske.dk